Vognen ● Beskrivelse

Prins: Uriel

Astrologi: Mars i kontakt med Solen eller Merkur

Livets træ:  Sti 18 • Vognen • Cheth ( ח )

  • Guddommelig kærlighed fra universet, hvis kærlighed altid flyder, og i denne kærligheds navn giver os de prøvelser, vi har brug for for åndelig vækst.
  • En sejr kan være opnået, eller opnås. Kontrol over situationen. I stridsspørgsmål betyder det ikke nødvendigvis, at alle parter er nået til fuld enighed. Selve sejren er afhængig af din selvtillid, og din kontrol i selve situationen, altså kan der være tale om at du fortsætter din kamp (holder fokus) indtil man er kommet til en konklusion. Der henvises til at der ligger et behov for at fortsætte sin kamp med hjælp fra din selvtillid, selvom man trækkes i mange retninger.

 

Chakra: Manipura (Maveregionen ved mellemgulvet)

Årstid: Sommer

Tid: 7 minutter, 7 timer, 7 dage, 7 uger til 7 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Kan ikke besvares

Redskabskort: Alle 7er kortene

Generel betydning:

Det repræsenterer ønsket om at få succes og opnå sine største håb og drømme. Men der er også en lektion i ydmyghed og at vide, hvornår man skal fejre sine succeser, og hvornår man skal være ydmyg.

Man får en chance for at teste sin viljestyrke og fleksibilitet omkring kontrol over en bestemt situation. Det handler om at forstå, hvad der driver en, og hvorfor man gør, som man gør. I livet vil man have mange forskellige udfordringer og mål, men det er kun ved at presse sig selv, at man får styrke, visdom og magt.

Kampe, man har med sig og med i livet. Det lover, at man med flid, ærlighed og vedholdenhed kan overvinde de mest uoverstigelige forhindringer.

Et håbefuldt og opmuntrende kort, der minder en om, at man kan klatre til de store højder, hvis man vil. Her bliver man undervist i, hvordan man mestrer de modsatrettede krafter i sig selv, for at bringe dem og dermed en selv i harmoni. Man er en kosmisk kriger, der udfolder sig, lærer og vokser - guddommelige og vitale dele af universet.


Resultatorienteret. Usikker. Hemmelighedsfuld. Hjemme. Fart. Kriger. Mangler situationsfornemmelse.

Åndeligt:

Begyndelsen på en spirituel rejse. Selvom denne rejse ikke vil være uden forhindringer, er man mere end klar og fører en videre til større ting. Bevar fokus, vær ikke bange for at prøve nye ting og få nye oplevelser. Man vil høste fordelene.

 

Helbredet:

Hvis man har haft helbredsproblemer, som har slidt en ned, vil man føle et nyt udbrud af motivation og energi til at tackle dem. Man har måske en lang vej til bedring, men man er stærk, og man vil overvinde disse udfordringer.

 

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Når du sætter dig noget for, så gør du det ikke halvt. Det kan irritere dig, hvis du ser andre "sløse", men ingen kan leve op til din standard, og heller ikke altid dig selv. Prøv at slappe af med dine ambitioner. Du vil så hurtigt finde ud af, at så går det noget nemmere. Tag bare fat, men skru lidt ned på energiniveauet.

• Økonomi •

Lidt er godt. Meget er MEGET godt. Pas på finanserne. Du kan have en tendens til enten at være lidt for nærig, eller lidt for ekstravagant. Din opgave er at finde balancen, så du tager den løsning der ligger midt i mellem. Du kan altid tilføje, og fratrække. Det er dog lidt svært at fratrække - for du er lidt stolt.

• Følelser •

Hvis du er i en situation hvor dybe følelser skal tales om, eller bruges - så sørg for at dine omgivelser ikke forstyrrer. Du er ikke den store romantiker, men du kan sagtens fremkalde et eventyr alligevel.

• Kreativitet •

Hvis du skal skabe noget, så sørg for at det er noget brugbart. Noget du kan bruge bagefter. Du er ikke så meget til dimser og dutter, men noget håndgribeligt og brugbart. Brug gerne din fysiske styrke i dit projekt.