Tårnet ● Beskrivelse

Prins: Uriel

Astrologi: Saturn og Uranus

Livets træ: Sti 27 • Tårnet • Pe ( פ‎ )

  • Denne sti er ødelæggelsen af ​​den falske personlighed. Det fjerner illusionen mellem, hvordan vi præsenterer os selv for os selv, og hvem vi virkelig er. Stien er kendt som den spændende intelligens.
  • Ofte lander vi stien når vi har levet vores liv under en række falske antagelser. Her er der hoppet over hvor gærdet var lavest, og man tror at alt er “helt fint”. Nu bliver vi præsenteret for virkeligheden, og givet en ny chance for at rette op på tingene, så vi ikke gentager, at tage de nemme løsninger. Her bedømmes vi på hvordan vi griber tingene an. Ser vi hvad der virkelig foregår, eller arbejder vi ud fra den antagelse, at alt er OK og ignorerer advarselsskiltene?
  • Her får vi en brat opvågning, og får vist det vi ikke ville se. Det kan godt føles destruktivt, men nogle gange er vi nødt til at ødelægge for at bygge nyt.

 

Chakra: Manipura (Maveregionen ved mellemgulvet)

Tid:  7 minutter, 7 timer, 7 dage, 7 uger til 7 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej

Redskabskort: Vognen og alle 7er kortene

Generel betydning:

Tårnet viser den grundlæggende kendsgerning i et åndeligt liv - det Guddommeliges magt kan slå uventet til for at nedbryde alle de etablerede mønstre og antagelser, som man har taget for givet så længe.

Nogle gange blokerer det begrænsede syn af virkeligheden ens forståelse og opfattelse af sandheden. Man begynder at tro, at Tårnet - som man har bygget højere og højere for at nå “det rigtige” - er den eneste virkelighed.

En enorm kraft er nødvendig for at ødelægge den fantasi, så man kan genkende de krafter, der omgiver en. Når det sker, må man handle med håb og give slip på frygten.

De højeste sandheder kan nu endelig realiseres.Uanset om det viser sig i en positiv retning, eller det modsatte, så vil denne energi, når man møder den føles som en gevaldig mavepuster.

Energien kan vise sig som, at det man virkelig troede var helt umuligt, er muligt eller at det man er overbevist om er det helt rigtige, ikke var!


Hidsig. Vrede. Opgivende. Doven. Forvirring. Ødelæggelse. Indre oprydning. I krig med sig selv. Skjulte følelser.

Åndeligt:

Ødelæggelse af ens gamle spirituelle overbevisninger. Dette kan være en personlig troskrise eller en slags skandale eller åbenbaring, som vil tvinge en til at genoverveje det hele. Husk, at ødelæggelsen bringer fornyelse med sig, så man vil opdage, at denne pludselige ændring faktisk åbner op til en mere spirituel vej i det lange løb, en der er baseret på et solidt grundlag af sandhed.

 

 

Helbredet:

Vær opmærksom på egen sikkerhed og velbefindende. Man tvinges til at foretage ændringer i sit liv, så prøv at følg med strømmen, da disse ændringer i sidste ende er for ens eget bedste. Omfavn det med en positiv indstilling.

 

 

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Det vil ikke køre efter planen. Hvis du bare husker på, at der vil opstå områder, hvor du må revurdere, og være opmærksom på, at noget ikke helt kan lade sig gøre. Du skal nok komme i mål, men det vil tage ekstra tid, og ikke med det forventede resultat.

• Økonomi •

Måske er det ikke gået som forventet. Eller også har du vundet i Lotto. På den ene eller anden måde, så er der i hvert fald noget som skal kigges på, og du kan forvente store forandringer.

• Følelser •

Du får enten sparket benene væk under dig, eller også er det slet ikke som du havde forventet. Der er gang i en kæmpe omvæltning, og du kan ikke stoppe den. Lad tingene ske.

• Kreativitet •

Det som du startede, skal du indstille dig på kan blive ganske anderledes. Intet er som man tror.