Mønternes Es (Ny begyndelse) ● Beskrivelse
Prins: Uriel
Astrologi: Tyren - Jomfruen - Stenbukken
Livets træ: Kether / Kronen
- Kether er Kronen, som er cirklen i toppen af Livets Træ. Det er forklaringen på alt det, der ligger bagved sindets evne til at forstå. Det symboliserer alt, hvad der er over os. Det er det mest abstrakte Sephirot-symbol.
Handling: Jord / Praktisk / Materielt
Optimale tidspunkt: Midnat
Årstid: Vinter
Farve: Grøn
Tid: Ét år
Quick Fix (Ja/Nej): Ja
Generel betydning:
På det daglige plan, betyder det starten på et nyt projekt, som meget sandsynligt vil blive en succes. Det kan betyde et nyt job eller en ny virksomhed. Normalt betyder det en type projekt, der fortsætter med at vokse, og hvor hvert afsluttet niveau fører til det næste skridt på rejsen.
Det kan osse betyde en pludselig ændring af materiel formue eller medvind. Esser kommer altid med store påvirkninger, som markerer begyndelsen på noget nyt og vigtigt, og man skal forvente, at det bringer store ændringer ift. liv.
Ny begyndelse. Økonomisk gevinst. Arv. Forandring. Igangsættelse. Jobskifte. Flytning. Natur. Håndværk.
Åndeligt:
En periode, hvor man kommer tættere på “spørgsmål” omkring miljø, eller hvor man i en periode engagerer sig i studier omkring Jordens kræfter.
En ting, som man ofte savner, når man overvejer åndelig udvikling, er den måde, hver udvikling vokser ud fra det sidste. Enhver, der har været involveret i søgen efter åndelig sandhed, vil allerede have oplevet den underlige tilfældige måde, hvor åndelige muligheder og lærere dukker op midt i den udvikling man har gang i.
Der er et ordsprog, der siger - 'Den rigtige lærer dukker først op, når eleven er klar'.
Åndeligt et godt tidspunkt at prøve noget nyt med om hvordan man praktiserer det åndelige. Vær ikke bange for at eksperimentere med forskellige muligheder. Kortet er positiv energi, så man burde føle sig både motiveret og inspireret i sine åndelige sysler.
Helbredet:
Hvis man har haft helbredsproblemer, er det et positivt tegn, da det betyder, at helbredet er i bedring. Nu vil det være et godt tidspunkt at begynde på nye vaner omkring sundhed (en ny træningsrutine, en sund kostplan osv.) og få dem lagt ind i dagligdagen. Det vil gavne helbredet i de kommende år.
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
På med vanterne og få sat i værk. Alle omstændigheder er optimale og det vil lykkes at få skabt et mesterværk.
• Økonomi •
Nu lægger den alternative verden sig ikke op ad lottokuponer, men tiden er ret gunstig for en gevinst. Du kan indgå gode handler, så tøv ikke.
• Følelser •
Du er klar til at gå et skridt videre når det kommer til følelser. Det du har gemt på indeni, det skal vises nu.
• Kreativitet •
Måske har du kréeret noget ganske særligt, eller også har du ligefrem en opfindelse i ærmet du burde få patent på. Uanset hvad din intuition byder dig, så bliver du løbende belønnet for din kreativitet.