Hvad er Livets Træ
Livets Træ - Etz haChayim (עץ החיים)
“Livets Træ, en metafor for Toraen”
“Toraen er jødedommens vigtigste tekster. Den består af de første fem bøger i Tanakh (de fem Mosebøger). Tanakh er den hebraiske bibel.
Ordet "tora" betyder "at undervise". I traditionel undervisning siges Toraen at være Guds åbenbaring, givet til Moses og skrevet ned af ham. Det er dokumentet, der indeholder alle de regler, som det jødiske folk strukturerer deres åndelige liv efter.”
Livets Træ består af 10 Sephiroth (Cirkler) og 22 stier mellem de 10 Sephiroth. Stierne forbindes i hver retning til en Sephira. (Link: De 10 Sephiroth)
Man kan gå op og ned, og nogle steder til højre, eller venstre. Det hele kommer an hvordan man håndterer livet i den specifikke situation, med den indsigt man opsamler på stien.
Hver Sephira har sin egen “energi”, og der er tilknyttet Ærkeengle, eller Engle til de 10 Sephiroth. Ligeledes er der tilknyttet 4 kort fra Den Lille Arkana (se billede), og Sephiroth 2, 3, 6 og 10 har ligeledes Hofkortene tilknyttet (se billede).
Der er 22 hebraiske bogstaver (symboler) i det hebraiske alfabet, og hver sti har hver tilknyttet et hebraisk bogstav (symbol).
I den Store Arkana, i tarotkortene er der 22 kort (0-21), og til hvert kort har Crowley tilknyttet et hebraisk symbol fra det hebraiske alfabet. Hver sti i Livets Træ har et kort fra Den Store Arkana tilknyttet. De 22 stier
Meget simpelt forklaret så går går Livets Træ ud på, at man som menneske skal betræde alle stier i træet, og nogle af flere omgange. Når man er på en af de 22 stier, så kan du først komme ud på en ny sti, når du har opfyldt den mødte Sephira´s krav.
Det kan godt virke noget “brætspil agtigt” og måske er det nemmere at se det hele sådan for sig - man bliver ind imellem “slået hjem” når man ikke har opfyldt de kriterier der blev stillet fra den Sephira man kom fra - “det blev en ommer”.
Livets Træ er alt, alt hvad man kan tænke, forestille sig mennesket og verden indeholder/er. Det betyder så også at Crowley ikke kun viser os det behagelige, men også ubehagelige (Dæmoner, sygdom og død) i hans beskrivelse af vores færden rundt i Livets Træ.
Jeg har helt bevidst valgt ikke at inkludere Crowleys mørke sider af Livets Træ, og så kan man jo altid debattere om det er korrekt, eller ej, men jeg ser intet fornuftigt i, at granske i livets mørke sider. Derfor hvis man sidder med det ønske, så skal man bare kaste sig over hans værk “Lieber 777”! og husk det man lukker ind, kan blive svært at få væk igen 😉
Livets Træ er selvudvikling på monster højt plan. Når man færdes mellem to Sephiroth er udviklingen i gang. Har man mestret den selvudvikling der lå, så går man videre til næste sti, og så fremdeles.
Vi har alle store som små, høj og lav prøvet at lande i stort set samme situation flere gange … “vi blev slået hjem” og må derfor tage “en ommer”. Man kan befinde sig på en sti i længere, eller kortere tid. Det hele handler om, hvad vi har lært af situationen, og om vi bruger vores lærdom.
Resultatet skulle gerne blive, at opnå så stor indre balance og indsigt, at vi ubesværet kan færdes gennem livet. Om vi vil mestrer denne mulighed, Crowley gjorde ikke, og det vil langt de fleste af os levende mennesker heller ikke, men det betyder ikke at man har fejlet … Det betyder at man prøver, gør en indsats, og man vil med 100% sikkerhed nå at mestre en hel del.
Det hele gælder om at vi bliver bevidste i vore handlinger og valg i livet, at vi får langt mere kontrol og forståelse for os selv, og andre. Med indsigt og forståelse omkring denne indsigt, bliver man ganske enkelt et bedre menneske. Altså hver sti er designet til at få os til at tænke og aktivt handle mod større kontrol og forståelse af os selv og hvordan vi håndterer livet på jorden.
Aleister Crowley gav os muligheden for at få indsigt i det helligste, af hellige. Flere har fulgt efter med deres egne tolkninger på Livets Træ, derfor kan man godt fare vild i mængden af udbud, men jeg har fulgt Crowleys.