Livets Sti 29 • Fisken • Månen • Qof ( ק )

4 Sephira
Chesed ( חֶסֶד, / Barmhjertighed)

Chesed er en kombinationen af både venlighed og kærlighed. Her fokuseres der på den følelsesmæssige side af tingene, som medfølelse. Gennem medfølelse er det nemlig muligt at helbrede, fikse og bringe alt tilbage til Skabelsen (Begyndelsen).

 

De 4 redskabskort viser dig de 4 niveauer man er ment til at kunne mestre.

4 stokke

Smukke nye relationer. Gamle ubrugelige og uafsluttede forhold er væk.

4 Bægere

Modtage megen kærlighed og hengivenhed. Nyde det uden at blive afhængig.

4 Sværd

Klarhed nok til at udføre dine planer. Have det godt med det, der foregår.

4 Mønter

At træde mere i karakter og  vilje til at handle selvstændigt, ærligt og velovervejet, eller slippe sine egne opsatte regler og principper for livet, og i stedet følge hjertets impulser.

Du skal bl.a. kunne manifestere dine kvaliteter og dermed gøre dem tilgængelige for omverden, på trods af omverdenens holdninger, meninger eller forventninger. I stedet for at kopiere, eller spejle dig i andre, så tro på dig selv, og genopbyg om nødvendigt troen på dig selv, og du vil endelig opleve at du lykkes.

Oplever du nedgang, så gør brug af de gaver som du får oppefra, bed om hjælp gennem meditation. Brug redskabs-kortene til at navigere gennem de udfordringer du måtte møde, og til at nå dine mål.

Har du brug for et andet menneske til at hjælpe dig på din vej, så sørg for at du kan stole på vedkommende, og at vedkommende har erfaring på det område, som du har brug for hjælp på.

I processen vil man ofte opleve at man nærmest skal genopfinde sig selv igen. Det kan godt lyde lidt opslidende, men faktisk ør det opfattes som en befrielse, fordi man netop har muligheden for at viske tavlen ren, og starte på en frisk, og det er kun Stjerne-børnene forundt. Det er nemlig ikke muligt her at kunne vende en hullet skude, men langt nemmere at skulle bygge en ny, selvom det kræver arbejde, men du har alt hvad der kræves for at det lykkes, selvom du vil møde modstand udefra, og fra dig selv, så er du ment til at lykkes, hvis du holder ved dig selv, og formår at slippe tvivlen i processen.

Det vil formentlig mest være personer af hunkøn, som du vil få de fleste opgør, og opleve flest brudte løfter med. Det er bestemt ikke alle, som har dårlige hensigter og det er jo en af læreprocesserne, at lære at kende tegnene på godt og skidt. Gennem dit liv vil du altså skulle forholde dig mest til indvirkningerne fra det kvindelige køn. Du skal lære at forstå forskellen mellem dig og dem, men også lighederne. Kvinder vil bare generelt blive den styrende del i dit liv.

Husk det er helt i orden at sortere fra, vi mennesker vokser med tiden, og derfor er der i mange tilfælde også behov for udskiftning - på mange forskellige planer.

Månen er natten, skyggens verden. Det afspejler sig ved, at man har en tendens til at tro og forvente det værste, men hele idéen bag denne sti er, at selvom man føler at det er mørkt, så kommer der altid dagslys, og det er her det gælder om at vågne op, og komme ud. Tankerne og følelserne kan være svære at tøjle, og man har helt sikkert brændt nallerne, her er der bare tale om at man nærmest er blevet besat af mørket, og på denne sti gælder det simpelthen om at kæmpe sig ud af mørket, og leve sammen med alle os andre, men også huske at leve med de kvaliteter man endnu engang har, og ikke hvad naboen har, eller hvad andre syntes man burde have.

 

Det er altid mørkest lige før daggry.

Aleister Crowley

Persontyper med indvirkning på dit liv

Gennem disse relationer (korte, som lange) kommer indsigt, og derefter manifestationen

(Stokkenes Prinsesse) God hukommelse specielt hvis de er blevet trådt over fusserne, og derfor desværre også ønsket om hævn.

De er lidenskabelige, varme og hurtige De glemmer hvad de har gang i, hvis noget som synes sjovere og vildere melder sig på banen. Der hvor de færdes bliver de hurtigt centrum for opmærksomhed, fordi de udstråler begær, og er meget forførende og dristige.

Den anden side af guldmedaljen kan de tilgengæld være utilregnelige, forkælende og drama-queens, samt ude af stand til at vise medfølelse og forståelse for andre. I værste fald kan de falde så dybt ned i deres grådighed, at de bliver så følelseskolde at de ikke kan se deres egen følelsesmæssige fattigdom og tomhed.

(Bægernes Prinsesse) En uendelig strøm af omsorg, venlighed og kærlighed, og de er overbeviste om at romantik og glæde er livet.

Omgivelserne kan opfatte dem som både barnlige, og egoistiske, men de næres af drømme, og fantasi, og derigennem kan de skabe noget smukt. De er bestemt ikke er villige til at forlade deres drømmeverden, og har ingen skrupler med at overbevise andre om at deres "verden" er den rigtige.

(Sværdenes Prinsesse) Praktisk og klog og udviser gode færdigheder. Når de har fået lagt den indre frygt og usikkerhed fra sig, er de både generøse og venlige.

Den noget mindre flatterende side er at de kan blive stædige og ondsindede, og når de står med en ny indsigt, kan de risikere at blive diskriminerende , egoistiske og aggressive, især hvis resultatet ikke ender som de havde ønsket.

(Mønternes Prinsesse) Varmhjertede, sensuelle og generøse. De bliver nemt afhængige af påvirkninger udefra, og har svært ved at tilpasse sig.

Den mindre charmerende side af dem er at de bliver ulogiske, fortabte og ødsle, og strøer om sig med gode idéer uden at kende til fakta. Når de er i dårligt humør, er de lige så tilpasningsdygtige som et stædigt, uopdragent barn.

Turen på Livs Stien • 29 •

Det du er • Det du vil opleve • Det du bør

Månen

Det er vejen til bevidsthed, som fører os gennem det ubevidste, det “skræmmende” ukendte.

Kun gennem direkte erfaring vil du lære det hele at kende. Illusionens slør giver efter, og endelig ud til lyset, når du genkender dem for, hvad de er. Kun ved at komme ud af drømmenes og fantasiens slør, får du indsigt i sandhedens mysterier.

Den, der tør passere gennem portalerne, har brug for uovervindeligt mod og villighed til at gøre de nødvendige forberedelser.

Glad bliver den der har held med at finde den rette person, som kan støtte, guide og man kan betro sig til, på sin vej mod lyset.

Alt for mange vil tilbyde dig sin hjælp med fristende løfter, uden de faktisk kender vejen.

Kun ved at holde konstant kontakt med dit hjertes stemme vil du være i stand til at vende fejl, til muligheder.

Tankerne og følelserne kan være svære at tøjle, og man har helt sikkert brændt nallerne, her er der bare tale om at man nærmest er blevet besat af mørket, og på nu gælder det simpelthen om at kæmpe sig ud af mørket, og leve blandt alle os andre, men også huske at udleve de kvaliteter man endnu engang har, og ikke hvad naboen har, eller hvad andre syntes man burde have.

Hjælpe teknikker (A.Crowley)

“Mediter regelmæssigt! Vælg en teknik, du føler dig godt tilpas med og øv det dagligt i mindst tre måneder. Vær opmærksom på kvaliteten af dine tanker og billeder og skriv dem ned af og til, eller male eller tegne dem. Vær også opmærksom på dine natlige drømme.”

Søg og modtag svar på dine spørgsmål ved at meditere på, indenfor alle områder:

"Hvilke indre områder føles mærkelige, fremmede, ukendte for dig?

Hvor er dine blinde vinkler?

Hvilke oplevelser er du mest bange for?"

♓️ FISK 21. februar - 20. marts

Fiskene er intuitive, og lever derfor “indad”. De lever i drømmene, for derefter at manifestere dem til omverden. Langt størstedelen af hvad de føler er skjult, og det er sådan de foretrækker det.

De er følsomme og medfølende, og føler tingene dybt, både for sig selv, og for andre. Det kan derfor føre til selvmedlidenhed, eller at de bliver over-sympatiske.

Fiskene vil hellere beholde sine glade drømme end møde den ulykkelige virkelighed. Når det opdager at livet ikke opfylder dens drømme, har det en tendens til at trække sig tilbage, eller hælde til selvdestruktiv adfærd. De leder efter den rette retning gennem andre, eller kopierer fra andre, derfor mister de meget nemt deres egen identitet. De er selvopofrende til det ekstreme, og det fører desværre til tabet af dem selv.

Når man tæt på overdrevet vælger at putte sig i sine drømme og fantasiens verden, og sjældent kommer ud i det virkelige liv, fordi man er bange for at det slår fejl, blive såret, eller at man ikke kan udføre det som omverden forventer, eller man ind imellem tror forventes af en, så får boblen man lever i en tykkere og tykkere skal, og det kan til sidst blive svær at bryde ud af.

Hjælpen i det skjulte

Prinser, Ærkeengle og Engle: Herunder finder du 2 niveauer. Den startende, og den manifesterende. Den startende, er der hvor du stadig er i det som sker indeni i dig, og det manifesterende er det niveau hvor du skal vise omverden, hvad du har skabt. Under begge niveauer er du under din proces under konstant guidning, ja, også når du ikke tror det. Du får al den hjælp du måtte ønske til din proces, men du skal selv udføre arbejdet.

Du kan under niveauerne læse deres råd. Det er godt hvis du tager dem til dig, hvis du tror på, at de tror på dig. Det er jo svært at hjælpe nogen som stædigt holder fast i det som bør slippes, men heldigvis er dine hjælpere de mest tålmodige væsner du kan have, og venter altid tålmodigt til du er klar. De dømmer ikke. Hvis du spørger om hjælp - så svarer de ... Det kræver blot at du lytter, og ser!

Når tingene er under opbygning

Intuition (Stokke) • Følelser (Bægere) • Tanker (Sværd) • Handling (Mønter)

7 Sephira
Netzach ( נצח / Sejr )

Netzach er Guds evighed og endeløse udholdenhed. Denne Sephira hjælper dig til at forstå hvad der foregår i verden, og fortæller dig, at du skal se dybere ind i tingene. Det du ser på overfladen er ikke altid, hvordan virkeligheden er.

7 Stokke

At være tro mod dig selv inkluderer at stå op for din egen sandhed, selv når du møder hård modstand. Stol på din magt. Især i dette tilfælde.

7 Bægere

Det er på tide at åbne øjnene og se på (måske en smertefuld) virkelighed. Kun ved at se, og at erkende, at din egen indre “virkelighed” ikke altid er din medspiller, vil du blive fri! Hver Gang du forsøger at krybe udenom øger stagnation af din følelsesmæssige energi.

7 Sværd

Din frygt har intet med virkeligheden at gøre! Vågn op og se hvad der i virkeligheden foregår!

7 Mønter

Din evne til at håndtere ting er blokeret pga. tunge og negative forventninger. Du bør nøje se på dine negative forventninger og finde ud af, hvorfor du hænger fast i dem.

Når tingene skal manifesteres

Intuition (Stokke) • Følelser (Bægere) • Tanker (Sværd) • Handling (Mønter)

10 Sephira
Malkuth ( מלכות / Jorden)

Nederst i ​​Livets Træ er Malkuth. Det er den sidste Sephira. Det er det ultimative mål at stræbe efter. Her er findes "frøet" der hjælper alt det andet i Livets Træ med at vokse.

10 Stokke

Uanset om du bevidst undertrykker dig selv eller ej, så stå ved, at der er så meget mere, som du gerne vil udtrykke, opleve, nyde og fejre. Du opfordres til at turde!

10 Bægere

Lad tingene udvikle sig af sig selv. Alt kommer til dig i det rigtige øjeblik.

10 Sværd

Det første skridt er at genkende frygten for at blive sindssyg og altødelæggende. Det andet er at forstå den negative energi, som ligger bag din frygt. Du kan faktisk overvinde frygten ved at erkende den.

10 Mønter

Du har tiltrukket alle, der er en del af dit liv. Du har skabt enhver situation i dit liv, og du skaber din egen virkelighed. Rigdommen i dine hænder er din egen, og du kan gøre med den som du ønsker.