Livets Sti 26 • Stenbukken • Djævelen • Ayin ( ע )

3 Sephira Binah ( בינה / Forståelse)

Binah er evnen til at forstå andres potentiale. Forstå den som den intuition en der guider dig i livet, hvis du altså lytter til den. Her får du din evne til at overveje, og reflektere over sandheden.

 

 

De 4 redskabskort viser dig de 4 niveauer man er ment til at kunne mestre.

3 stokke

Opmærksomhed på egne mål og indre ro. Fokuser og overvind.

3 Bægere

Du har noget særligt værdifuldt at dele. Vær åben overfor de mennesker der kan dele disse udsøgte følelser med dig, de er også en gave, og du behøver ikke lede efter dem.

3 Sværd

Træf klare, utvetydige beslutninger. Kun på denne måde kan den tabte balance genvindes.

3 Mønter

Livet er i konstant forandring, som giver dig mulighed for at vokse, udvide, og udvide dit eget liv, og i sidste ende berige dig. Glid med transformationen med tillid!

Stien beder os om at udforske os selv. Ikke lade os diktere af omverden, så længe lov og orden opretholdes så er det bare om at prøve sig selv af. Ofte har man alt for længe være underkastet “det pæne”, og nu er det på tide at lade sig afprøve i det som har ulmet længe nok indeni.

Det er vigtigt for vores liv, at vi oplever suset i maven, at vi oplever at verden er anderledes end vi går og tror, men det er også vigtigt at vi ikke altid kun kigger i egen navle, men lader os inspirere af andre - dog uden at lade os fange ind, og blot følge andres fodspor, men at den viden vi får, eller opdager er noget man kan gøre til sit eget.

Kvindekønnet vil på hver deres både kærlige, listige, dominerende og besnærende måde få stor indflydelse på "Djævelen" på denne sti, derfor vil der være opgaver eller udfordringer ift. netop kvinder på denne sti.

Her finder man også ud af, at man er helt og aldeles ok med den man er, hvis man altså ikke er bange for at slippe tøjlerne, eller være bange for hvad andre synes og mener. Det kan godt virke som om, at der altid er lige lidt for meget af det gode, eller hårde udfordringer, eller lige lidt for lidt af det gode, det er sin sag at balancere, men netop her er det helt i orden at “overdrive”, det er helt i orden at gå lidt ud i ekstremer, fordi det er netop gennem disse opdagelser, at man finder ud af hvad man kan, og evt. ikke kan. Tvivlen på sine ønsker og mål vil opstå, og man vil komme til at miste fodfæste, men aldrig så der ikke kan rettes op igen.

Sørg for at hver udfordring du giver dig selv, at du også tillader dig selv at fejle, og helt smide det væk igen, men sørg også for at du ikke begrænser dig selv, blot fordi du er nervøs for hvad omverden vil mene og syntes!

 

Jeg er mit eget livs herre.

Aleister Crowley

Persontyper med indvirkning på dit liv

Gennem disse relationer (korte, som lange) kommer indsigt, og derefter manifestationen

(Stokkenes Dronning) har formidable evner for kærlighed, forståelse og sympati, evnerne bruges til at danne og skabe, og til at skabe tillid og yde omsorg. Der er altid en stolthed, lidenskab, inspiration og stor uafhængighed hos dem.

Da de er nemt omskiftelige kan de hurtigt blive hævngerrige, dominerende og besiddende. De tilgiver sjældent, og glemmer aldrig. Der kan grubles længe over det som er sket, og ser ikke dem selv som en del af problemet

Tolerance og selv-disciplin er ikke deres stærke side.

 

(Bægernes Dronning) har de reneste følelser, lidenskab og følelser. De er kærlige og hengivende, og en varmhjertet forældre, samt og en omsorgsfuld ven.

Modsat bliver de modtagelige for alle slags påvirkninger, og denne ustabilitet vil få dem til at fremstå som upålidelige og med manglende konsekvens. I værste fald vil de vende sig, som vinden blæser, og fastholde sig selv i en drømme verden, og have svært ved at komme ud derfra igen.

 

(Sværdens Dronning) har evnen til at overføre og reflektere, at forme og skabe. De har en stærk dominans af intellekt. Sværdens Dronning mangler stabilitet og vilje, derfor kan de risikere at leve i sin egen "opfundne" verden, og ikke evne at se logisk. De er opmærksomme på eventuel indgriben udefra, men ikke i stand til at beskytte sig selv.

De kan også være meget følsomme, indsigtsfulde, skarpsindige og intelligente. Der er jo altid en mørkere side og dér kan de blive grusomme, ondsindede, snæversynede og farlige på grund af deres charme og skønhed.

 

(Mønternes Dronning) er venlig og øm, venlig og godhjertet, hun har fine instinkter og intuitioner. Hun er stærk og følsom, og beskytter sit hjem, sin familie og bekymrer sig om følelsesmæssigt og materiel velvære. Hun er rolig og praktisk og kan være en god, flittig ansat.

Under den rolige overflade kan de have en tendens til begær og udskejelser. Lidt for glade for berusende stimulanser, men de holder det i det skjulte.
De opføre sig ret tåbelige og uintelligente, uden nogen former for stolthed eller gnist. De bliver nemt afhængige, og kan være alt for svage til selv at kunne komme fri af deres afhængighed, eller det der er værre, de vil ikke slippe deres afhængighed.

 

Turen på Livs Stien • 26 •

Det du er • Det du vil opleve • Det du bør

Djævelen

Djævelen kendetegner ofte personer som hviler godt i sig selv, og som derfor af omverden ofte opfattes som egoister. De har dog opnået deres indsigt gennem gentagne erfaring om at det bare er bedst at følge sig selv, ikke lade sig lokke af flertallet. Jo mere de oplever og mærker på egen krop, jo mere formår de at finde sig selv, og ikke mindst at følge deres indre impulser, og de gælder på alle planer, men især omkring sensualitet.

De lader sig gerne friste og afprøve. Virker det rigtigt holder de ved, hvis ikke så dropper de det igen. Udvikling er vigtig for dem, og fastholdelse, begær og stagnering er ikke noget som Djævelen bryder sig om.

Typen har en formidabel evne til at grine af situationer, som langt de fleste vil måbe over. Mange af frygter vores skyggesider, hvilket resulterer i at vi fortrænger os selv og gemmer dem væk. Djævelen fortæller os, at vi er materielle væsener med en sanselig natur, og at vi bør glæde os over dette. Ved at nyde os selv og verden omkring os fuldt ud og sker udviklingen.

Hjælpe teknikker (A.Crowley)

"Der kan være mennesker, der forsøger at "dæmoniserer" dig. Mød dem med humor og overbærenhed. Accepter hvad Livet giver dig. Hold fødderne på jorden!"

Søg og modtag svar på dine spørgsmål ved at meditere på:

Har du et ønske eller et ønske, du ikke vil erkende?

♑️ STENBUKKEN 21. december - 20. januar

Stenbukken har stor tålmodighed, og du har ikke noget problem med at vente på de ting du ønsker. De er ambitiøse, praktiske og beslutsomme. Stenbukke gider ikke diskutere, de vil bare i gang med at bruge af dén viden der allerede er. Mentalt er de meget hurtig til at forstå nye ideer, og en evne til at koncentrere sig, som er absolut misundelsesværdig.

Når de lover noget, så holder de det, og når de siger de vil løse en opgave, så løser de den så godt som de overhovedet kan. Stenbukkens forsigtighed og konservative tilgang til livet mærkes også i forholdet til penge. De vil sikkert få opbygget en god formue senere i livet.

Deres velmenende kommentarer kan blive opfattet som kolde og ufølsomme. Inden i er der naturligvis masser af følelser, men de har meget svært ved at lade andre se deres følsomme side, som skaber  misforståelse omkring dem.

Langt de fleste af følelser gemmes væk, som gør at de opfattes som distanceret, ligeglade og svære at komme tæt på. Og de har ret. De gemmer deres sande jeg bag mange lag, og tester løbende folk, som bliver lukket lidt ind, for at finde ud af om de skal smides ud igen.

Når de så møder en, som har tålmodighed, forståelse og kærlighed nok til at trænge igennem dine lag, vil de ikke fortryde det. Din kærlighed og loyalitet er stor, og du beskytter og værdsætter dem du elsker.

Hjælpen i det skjulte

Prinser, Ærkeengle og Engle: Herunder finder du 2 niveauer. Den startende, og den manifesterende. Den startende, er der hvor du stadig er i det som sker indeni i dig, og det manifesterende er det niveau hvor du skal vise omverden, hvad du har skabt. Under begge niveauer er du under din proces under konstant guidning, ja, også når du ikke tror det. Du får al den hjælp du måtte ønske til din proces, men du skal selv udføre arbejdet.

Du kan under niveauerne læse deres råd. Det er godt hvis du tager dem til dig, hvis du tror på, at de tror på dig. Det er jo svært at hjælpe nogen som stædigt holder fast i det som bør slippes, men heldigvis er dine hjælpere de mest tålmodige væsner du kan have, og venter altid tålmodigt til du er klar. De dømmer ikke. Hvis du spørger om hjælp - så svarer de ... Det kræver blot at du lytter, og ser!

Når tingene er under opbygning

Intuition (Stokke) • Følelser (Bægere) • Tanker (Sværd) • Handling (Mønter)

6 Sephira
Tiphareth ( תִּפְאֶרֶת / Skønhed )

Tiphereth er handlingen ved at give og modtage. I sidste ende er det barmhjertighedens utrolige evner. (Adfærd).

6 Stokke

Tillad klare svar at komme til dig. Hvis du er blokeret så kig på hvad det er der understøtter eller hindrer dig på vejen til sejren, og gør dig fri af det som hindrer dig på din vej.

6 Bægere

Nyd nu alt, hvad livet giver dig. Dette er den bedste måde at udtrykke taknemmelighed.

6 Sværd

Du besidder evnen til at opfatte på forskellige niveauer og fra forskellige vinkler. Din forståelse af tingene forener mange forskellige aspekter.

6 Mønter

Vær åben over for din succes. Det er ikke mindre end en gave, du bør lære at acceptere taknemmeligt og ydmygt. Succesen under disse forhold vil berige alle niveauer af dit væsen.

Persontyper med indvirkning på dit liv

Gennem disse relationer (korte, som lange) kommer indsigt, og derefter manifestationen

(Stokkenes Prins) vil gerne have det hele, og hvis de finder ud af at det ikke altid kan lade sig gøre, så kan det ende ud i et udbrud af raseri. de er vedholdne og meget modige, og de går ufattelig langt for at nå sit mål.

Deres indsats i tingene gør også at de kan pege fingre af dem som ikke har den samme drivkraft. De er mobberne. Deres iver gør også at de ikke altid opdager at det de lægger bag dem ofte er ruiner, og det er ene og alene pga. deres frembrusen og "jeg vil ha´" mentalitet.

Når de viser deres værste side, så kan de bevidst efterlade, sørge for at efterlade tingene ødelagte, og være ganske hensynsløse, og ondsindede. De er utålmodige og ustabile, og er konstant søgen efter nye mål.

 

 

 

(Bægernes Prins) er klog og åben, og deres følsomme sjæl kan give dem en dybere indsigt i kunst, og filosofi. De holder gerne deres indsigt for dem selv, som dybe hemmeligheder.

De kan også være både hensynsløse og egoistiske, og i en konstant stræben efter at forbedre deres egne mål og indsigt. Der ligger også en risiko for at de kan komme til at følge de forkerte, og ende ud i at blive forvirrede, og usammenhængende.

(Sværdenes Prins) er fuld af planer, ideer og kreative tanker som kommer i en lind strøm, som desværre også kan forstyrre og forvirre.

De er intelligente, idealistiske og fulde af kreativitet, som også elsker at debattere, blot for at ende i et skænderi, og ikke så meget for argumenterne selv. De kaster sig meget gerne ud i en videnskabelig forskning, og når de højeste niveauer inden for kort tid, for derefter at smide det hele væk, uden at sige noget, og et er kun fordi andet og mere interessant er dukket op.

De kan være ustabile, upålidelige og ekstrem humørsyge, og bruger gerne sin kløgt til at snyde sig selv gennem livet.

(Mønternes Prins) er stabil og flittig men også overraskende opfindsom, når det kommer til at forbedre ting. de er dog lidt langsomme om at følge op og udvikle sine planer og ideer, men er pålidelig og urokkelig - når de først er på vej, går mod sit mål.

De kan nogle gange virke en smule følelseskolde, men alligevel værdsætter de sin magelighed og skønhed. De er tålmodige og tolerante, men bliver de først vrede, tilgiver de sjældent.

De kan være stædige og uvidende, blive overdrevent pirret over alt, der ikke hører til deres normale omgivelser og går decideret i stå.

Når tingene skal manifesteres

Intuition (Stokke) • Følelser (Bægere) • Tanker (Sværd) • Handling (Mønter)

8 Sephira  Hod ( הוד  / Pragt)

Hod er herlighed. Overvindelsen af problemer og forhindringer får man her, og det hjælper dig med at forstå, hvad der skal til for at nå de mål, du sætter for dig selv.

8 Stokke

Retfærdig og klar kommunikation, uden at dette indebærer at man sårer andre, eller fejer andres synspunkter afvejen er en gave. Denne gave ligger her. At tilbage holde information, viden vil ikke føre noget godt med sig. Tal klart og tydeligt, og hold dialogen ren.

8 Bægere

Even til at holde ved, selvom vejen er ujævn, og selvom man gentagne gange har mistet modet er noget som skal arbejdes på, men ikke desto mindre så er fortiden skygger her altdominerende, og derfor gælder det om at komme op på hesten igen, selvom det kan synes tåbeligt. Husk til sidst vil du mestre kunsten at navigere i selv det mest vanskelige af følelser.

8 Sværd

Troen på at det man selv har af tanker kan være svært, men det er i troen på det du ved, det du har af erfaring som gør dig til den der ved bedst. I tvivls spørgsmål, så søg hjælp fra en du ved kender dig godt, og hvor du ved at kommunikationen er retfærdig og klar.

8 Mønter

Én ting ad gangen er bedst for dig. Sørg for at der styr på det du allerede har omkring dig inde du bringer mere ind. Der er formidabel evne til at passe godt på det som er dit, og du værner om det. Her sørges der for at ens egen græsplæne er grøn, og der tages ikke udgangspunkt i naboens.