Hvad er Tarotkort?
Tarotkort er 78 kort som er proppet med symboler, og man bruger kortene som et spejl til sjælen.
Vi består alle, af alle 78 kort, og derfor bruges de som redskab til at forbedre livet, og guide mennesket i dets færd rundt i livet.
Tarotkort er for en tarotlæser, som en skovl er for en gartner. En topnøgle for en mekaniker. En saks for en frisør. Det er et redskab.
At lære at tolke kortene er en livslang proces, og jeg vil mene at man aldrig formår at blive færdig. Kortene udvikler sig sammen med læseren, og kortene udvikler læserens intuition og livssyn. Livet bliver aldrig det samme, hvis man kaster sig over disse vidundere, man vil altid befinde sig i en form for parallel verden. Der er den fysiske verden, og så er der den spirituelle - kortenes verden.
Ofte når man bevæger sig ind i denne forunderlige verden, så opstår nye bevidstheder, og ens sanser skærpes (meget) …
Man skal huske på, at det kortsæt man vælger, der skal man lægge sig op ad det som udvikleren har valgt at tolkning. De kort som jeg har brugt forever er Crowley, og Crowley har f.eks. ikke op/ned på sine kort. Der er kun opret, så selvom kortet vender på hovedet er der ikke anden betydning. Mange har en sådan tolkning med i deres kortsæt, men ikke Crowley. Hans tolkninger/betydninger for kortet er altid retvendt!
Der findes mange forskellige tarot kort, og der findes ligeså mange ritualer, og historier.
Jeg har aldrig brugt hverken røgelse, grønne duge osv. og kortene har altid virket upåklagelig. Man har altid gerne ville indhylle tingene i mystik og gøre det til noget som kun var særligt udvalgt forundt, men ligesom ethvert andet erhverv, så er nogen bedre til noget, og andre til noget andet. Men vi kan alle, hvis vi vil - blot på forskellige niveauer.
Det kræver at man vil, for tarotkort de kan være lidt kringlede at forstå, og de kan virke uoverskuelige, men ting tager tid, og kræver fordybelse, og evnen til at ville, ellers ender de med at svare i vest - når du spørger i øst.
Der er visse spilleregler. Når et spørgsmål er stillet, så stiller man ikke det samme igen før, enten en udvikling er sket ift. spørgsmålet, eller efter 3 mdr. Hvis man stiller det samme spørgsmål ofte til kortene, så får du ikke svar, så får du bare volapyk ud at kortene. Det nytter heller ikke at søge svar andensteds!
Når kortene er Sjælens-spejl, så er det fordi at når du spørger kortene så er det din sjæl som svarer - HVAD!!! Ja, den kan være lidt kringlet at forstå, men vores sjæl er forbundet til hinsides, så det er derfra der guides til hvilket kort der skal trækkes, ift. til spørgsmålet.
Kortene er delt op i 3 kategorier.
Den Store Arkana: Det er det ypperste.
Den Lille Arkana: Det redskaberne til at opnå det ypperste (Den Store Arkana)
Hof-kortene: De er virkeligheden vi omgiver os med. Mennesker, enten dig selv, eller andre.