Året 5785
Vognen
Sti 18 - Cheth ( ח )
Vi er under beskyttelse af: Prinsen Uriel ( אוריאל ) herskeren over (Skyts)Englene
Guddommelig kærlighed fra universet, hvis kærlighed altid flyder, og i denne kærligheds navn giver os de prøvelser, vi har brug for for åndelig vækst.
En sejr kan være opnået, eller opnås. Kontrol over situationen. I stridsspørgsmål betyder det ikke nødvendigvis, at alle parter er nået til fuld enighed. Selve sejren er afhængig af din selvtillid, og din kontrol i selve situationen, altså kan der være tale om at du fortsætter din kamp (holder fokus) indtil man er kommet til en konklusion. Der henvises til at der ligger et behov for at fortsætte sin kamp med hjælp fra din selvtillid, selvom man trækkes i mange retninger.
Nu vil jeg fortælle om det, som dette år vil byde på. Vi kan godt forvente at der bliver valg der skal træffes, og ikke alle vil være nemme, men det vil bestemt heller ikke blive “op ad bakke” året igennem. Energien lægger vægt DIG, og selvom vi skal til at gribe fat i vores inderste lidenskaber ift. livet og ønsker, så kan vi ikke komme udenom at vi er en del af det samfund vi lever i, så deri vil vores største udfordringer ligge.
Det kan blive svært at skelne mellem, om det er et ønske fra vores sjæl, eller om det er et forventet ønske fra omverden, noget vi har fået indprentet gennem livet. Vi er vores egen lykkes smed, og de sejre vi har haft gennem det liv vi allerede har levet, er sejre vi selv har opnået. Intet menneske vil føle en sejr over noget, andre har præsteret for os. Når en sejr er opnået, er det ganske enkelt fordi vi har lyttet til egne ønsker, og derigennem udført, fuldendt og sejret.
Vi står i den unikke situation, at vi ikke blot er på vej ind i et nyt år, men osse en ny livscyklus.
I bund og grund går hele dette år ud på at du skal finde tilbage til dig selv. Ikke den person andre forventer du er, eller den du er opdraget til at være, men det menneske du inderst inde føler du er. Du skal genfinde dine behov, dine mål og du skal navigere gennem dette år med målet at få opfyldt de ting som du ønsker, og så skal der ellers arbejdes på at få dette til at falde i hak med resten af verden 😀
Det handler ikke om at man skal skrotte alt det som ikke har fungeret, men der skal tages stilling. der skal evalueres og der skal samarbejdes. Vi er IKKE ens, og vi er IKKE ment til at gå gennem livet på egen hånd, så kompromisser vil opstå, og der vil være hjørner der skal slibes til og der vil opstå situationer, hvor svære valg skal træffes, men det behøver altså ikke mene bål og brand, men ganske enkelt valg truffet ud fra respekt for enten hinanden, eller til situationen.
Nej, det er på ingen en umulig opgave, den kan være vanvittigt grænseoverskridende, og du vil opleve perioder hvor du har mere lyst til at råbe og skrige, end omfavne og smile til verden - det er en del af processen. Jo mere man har glemt sig selv, jo tungere kan udfordringerne blive, men det er i sidste ende den gode sags tjeneste - det er for din skyld. Husk at jo mere du nærmer dig selv, desto nemmere bliver livet faktisk, både at forstå, men osse at fungere i.
Vores tungsind, angst, depression osv. skyldes i bund og grund ophobet negligering af vores eget jeg. Der er overskredet grænser, som vi enten selv har tilladt, eller andre har overskredet, og vi har i frygt ikke sat de nødvendige grænser, også vokser tingene større og større indeni os. Vi har skam osse, på et eller andet tidspunkt overskredet andres grænser, og vi har alle osse udvist disrespekt, så vi står alle i samme båd.
Når man kigger på Tarotkortet vognen, så sidder der en person på en stridsvogn med skæbnehjulet i hænderne og vognen står på en guldbelagt vej (sti). Vognen står stille og personen på vognen er DIG, og det er DIG som skal sætte den i gang. Det handler om selvtillid, og det er lige det som er din følgesvend på denne rejse, du skal have tillid til at det du længes mod, det du konstant drages mod og ønsker er helt rigtigt. Du skal have tillid til dig selv. Det er store og flotte ord, og heldigvis er livet foranderligt, og ligesom når man kører bil, så har man muligheden for at vende rundt og tage en anden vej, hvis det er det man har brug for, så længe retning-skiftet ikke sker fordi du har en medpassager som vil styre retningen i dit liv.
Man kan sagtens kombinere liv, altså du kan sagtens gå en vej, og din partner, ægtefælle, kammerat, veninde, familie osv. kan have en helt anden, det betyder ikke at vejene må brydes, men det betyder at man respekterer hinandens behov og retning i livet, hvis man ikke gør, så kan det siges ganske kort - så er man på afveje ift. livet. Du skal ikke styre andres retning, og de skal ikke styre din. I skal leve det liv der er jer givet, SAMMEN. Dette er kunsten, det er KÆRLIGHED og det er ganske enkelt LIVET.
Vognen har sine prøvelser med sig, så husk dem når de opstår:
7 Mønter (Fiasko)
Rom blev ikke bygget på en dag, men den blev bygget. Så når du når til et stadie hvor du enten ikke tør opstarte det du længes efter, eller du oplever bump på vejen, efter du har opstartet, så er det en af de tillids-perioder, hvor De gerne vil have at du enten sætter farten ned, eller måske skal du justerer på det som du har gang i.
Hvis du slet ikke tør starte op, ved tanken om at du bilder dig selv ind at det alligevel vil ende i l***, så er det her De træder ind og beder dig om at have tillid til, at De aldrig nogensinde vil bringe dig forlegenhed, men at din frygt er opstået fordi du måske ønsker noget specifikt som omverden skal beundre, og at det måske slet ikke har den dybe betydning for DIG, men at du søger omverdenens anerkendelse. Find ud af hvorfor, og gør det kun hvis det er til gavn for DIG.
7 Sværd (Ørkesløshed)
Gør tingene med rent hjerte og ikke fordi du “skal vise dig”, det kommer der aldrig noget godt ud af. Stol ikke på alle, og lad ikke dine tanker styre dine handlinger. Du skal dog osse kigge på dig selv her, for hvorfor er denne specifikke handling så nødvendig, hvis du ved den har stor indflydelse på et andet menneskets liv?
Det er en hård prøvelse, for på den ene side vil du måske selv møde falskhed og utroværdighed, og på den anden side kan du nemt lokkes i unåde. Pas på dine tanker, og føl i stedet efter, og er det nu helt fair, rent det du har gang i. Her er det ikke kun ift. projekter, det er på alle områder i livet.
7 Bægre (Fordærv)
Er dine følelser rene? Ja, det her er en af de tunge drenge. Lader du som om? Vi er opdraget til at holde af, og til at indordne os, men det vil IKKE holde i længden. Hvis du ikke er tro mod dine egne følelser, så er det dælme på tide du får givet følelserne luft. Det betyder igen ikke hverken brud eller skilsmisse, men det betyder at der skal tales og luftes ud. Ingen, hverken dig selv eller vedkommende, som du holder fanget i din illusion, er tjent med det.
Nu er dette mest rettet mod dig, men det kan så sandelig osse godt være, at det er dig som andre holder fanget i deres illusion.
7 Stokke (Tapperhed)
Der ligger en utrolig modighed i denne energi, og denne modighed belønnes stort, når vi tillader den at komme til orde. Når du handler på noget som du længe ville, men ikke turde - vil blive rigt belønnet.
Der ligger osse en overstadighed, og her gælder det om at du ind imellem sætter farten ned, og ikke ender med at løbe på væggene, for på den måde får du ikke meget udrettet, men brænder ud inden du når at komme i gang. Tag det roligt, og vær tilstede i nuet (så godt du kan)
Hvor vil du gerne have De hjælper dig hen først?
… og med de ord vil jeg ønske dig den skønneste rejse, og prøv nu både at huske, og at stole på at du altid er i de kærligste hænder.
Vognens energi er fundamentet for året vi nu er kommet ind i. Energien skal "holde i hånd" med de energier, der styrer de perioder, vi skal stifte bekendtskab med gennem året. En periode som løber fra d. 3. oktober 2024 - d. 23. september 2025
Energier hentes fra Livs Stierne i Livets træ. Herunder kan du se, hvilke energier det drejer sig om året igennem.
- Retfærdighed
- Eneboeren
- Skæbnen
- Lyst
- Kejserinden
- Kejseren
- Ypperstepræsten
- De Elskende
- Vognen
- Retfærdighed
- Eneboeren
- Skæbnen