9 Stokke (Styrke) ● Beskrivelse
Prins: Raphael
Astrologi: Sol i Skytten, 2. dekan (3. dec. - 12. dec.)
- 2. Dekan, nu begynder skabelsen af projektet, hvad det end måtte være, og man begynder at se der sker fremgang (3er kortene). Meget "bygges" op her (6er og 9er kortene)
- Instinkt: Kombination af bevidstheden med ubevidstheden. Styrke opstået af frygt, og frygt.
- Formål: Opdag din sande styrke. Stol på din indre stemme. Søg gerne grupper, som kan hjælpe dig med at udvikle og udfolde dit potentiale.
Livets træ: Yesod / Fundament
- Yesod er fundamentet, her samles din forståelse og viden om dit åndelige liv, og gøres legemlig. Derudover gives din del til at hjælpe med at ændre verden til det bedre. Fundamentet er ét med den skabelse, du befinder dig i, hvilket er det, der vil blive ændret. (Ja, den er lidt kringlet, men meget kogt ned, så er det her, hvor alt det vi har af viden og forståelse gøres brugbart, og som vi med vores gave fra Gud skal forbedre den verden vi befinder, og færdes i!)
Handling: Intuition/Kreativitet/Spiritualitet
Optimale tidspunkt: Middag
Årstid: Forår
Farve: Gul
Tid: 9 uger til 9 måneder
Quick Fix (Ja/Nej): Ja
Generel betydning:
Når man når dybt ind i sig selv, med et hjerte, der ikke er bange og accepterende, vil man opdage nye dybder af styrke og kraft. Denne række af visdom, ligger i dvale i underbevidstheden, indtil man er modig nok til at søge efter dem. Fra ny centrering vil der opstå en urokkelig tillid til sig selv, som vil føre en videre gennem livet.
Når man rejser dybt inde i sig selv, vil man også finde ting, som man måske helst foretrækker at forblive “glemt” - men nu mindes man om, at ved at være tro mod os selv og frigive de energier, der kan hjælpe en med at håndtere hvad end situation man befinder sig i. Når alt kommer til alt, er det, der ligger i egen underbevidsthed på godt og ondt, en del af os.
Man kan igen være sikker på, at man har det, der skal til for at klare sig. Selv i tider med stress og vanskeligheder, vil indre styrke stige op for at guide en fremad mod målet. I processen skal man lære mere om sig selv og ens evner og få et nyt perspektiv, som giver tryghed og selvtillid.
Man skal stole på sig selv. Man har alt, hvad man har brug for. Det er ikke nødvendigt hverken at analysere eller stille spørgsmålstegn ved noget. Ingen undskyldning for at give efter for tvivlen!
Udholdenhed. Indre styrke. Utrolig høj intuition. Stærk psyke. Viljestærk.
Åndeligt:
Man har været igennem en svær tid, og man føler sig udbrændt og udmattet. Men tingene lyser op, og man har lært sine karmiske udfordringer, så nu vil man være i stand til at komme videre på den spirituelle vej! Arbejd med energiniveauet først. Meditation eller Reiki kan hjælpe med at genoprette dem.
Helbredet:
Hvis man har været syg i nogen tid, betyder det, at kampen med sygdommen indtil nu har brugt det meste af ens energi. Man skal tilkalde de sidste krafter og skubbe sig fremad. Man skal nok nå frem, bare ikke give op! Det kan osse betyde, at kronisk sygdom og gamle skader eller sygdomme vender tilbage.
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
Du kan. Du vil. Du gør det. Intet kan alligevel holde dig tilbage, og ingen skal sige at du ikke kan. Er det mere et prestigeprojekt, end et projekt du faktisk behøver. Bliv enig med dig selv først - inden du giver dig i kast med noget du vil fortryde, pga. stædighed.
• Økonomi •
Du er ikke kommet let til noget, derfor kender du så rigeligt til at skulle kæmpe for det du ønsker. Du skal nok få ønsket opfyldt, hvis du viser at du har lært af dine til tider meget dyrt købte erfaringer.
• Følelser •
Hvis du har haft en ganske særlig kærlighed for øje, så vil du gøre alt, du kan for at vinde den. Det vil være kampen værd. Brug dine erfaringer, de vil vise dig vejen frem.
• Kreativitet •
Du skal nok vise verden, at du kan. Du vil og kan kæmpe til den sidste bloddråbe. Det kan lyde voldsomt, men du har brug for at vise dit værd. Ikke fordi du er holdt nede, men for din egen skyld.