9 Bægere (Glæde) ● Beskrivelse
Prins: Gabriel
Astrologi: Jupiter i Fiskene 2. dekan (1. mar. - 10. mar.)
- 2. Dekan, nu begynder skabelsen af projektet, hvad det end måtte være, og man begynder at se der sker fremgang (3er kortene). Meget "bygges" op her (6er og 9er kortene)
- Instinkt: Kærlighed, optimisme, tillid
- Formål: Dette øjeblik er fyldt med harmoni og indre glæde: Åbn dig helt for det. Gå ikke glip af øjeblikket!
Livets træ: Yesod / Fundament
- Yesod er fundamentet, her samles din forståelse og viden om dit åndelige liv, og gøres legemlig. Derudover gives din del til at hjælpe med at ændre verden til det bedre. Fundamentet er ét med den skabelse, du befinder dig i, hvilket er det, der vil blive ændret.
- (Ja, den er lidt kringlet, men meget kogt ned, så er det her, hvor alt det vi har af viden og forståelse gøres brugbart, og som vi med vores gave fra Gud skal forbedre den verden vi befinder, og færdes i!)
Handling: Følelser
Optimale tidspunkt: Solopgang
Årstid: Sommer
Farve: Rød
Tid: 9 uger til 9 måneder
Quick Fix (Ja/Nej): Ja
Generel betydning:
Der er tale om en følelse af indre tilfredsstillelse og lyksalighed, som bare stråler udad og rører alle, som man kommer i kontakt med.
Det kan markere perioder hvor man har haft en længere periode med store præstationer og derfor en følelse af glæde og tilfredshed. Anerkende glæde og lykke i et følelsesmæssigt forhold. Det vigtigt at give sig selv tid til blot at nyde egne følelser, og til at nyde følelsen af indre ro og glæde.
Hvis man er i et forhold, viser det at forholdet er et godt sted. Man føler sig glad og tilfreds med sin partner. Det betyder osse god sex, sensualitet og fornøjelse, så man kan forvente masser af romantik. Hvis man har håbet på en udvikling i forholdet, er det positivt, da det kan betyde forlovelse, ægteskab eller graviditet. Er man single, så er man i en meget sund tilstand mentalt og følelsesmæssigt. Man har lært af tidligere erfaringer og opnået et niveau af følelsesmæssig modenhed og selvværd, som vil gavne i fremtidige forhold. Når man er klar til at involvere sig med nogen, bør den positive energi og selvtillid, man udstråler, være med til at sikre, at man tiltrækker den rigtige type. Nu er det et godt tidspunkt at komme ud og møde nye mennesker!
Harmoni. Glæde i hverdagen. Rolig. Smil. Balance.
Åndeligt:
På et åndeligt niveau er der tale om en indre harmoni, tilfredshed og ro - en påskønnelse af de højere magter, en følelse i at være ét med universet. Denne følelse fører til følelsen af, at man er velsignet af livet.
Helbredet:
Man har haft nogle helbredsproblemer, og bør man se en vis forbedring eller føle sig mere positiv omkring dit helbred. Helbredet er godt. Det er et godt tidspunkt at forkæle sig selv eller have noget "mig tid".
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
Det vil gøre noget godt for dig. Du har behov for at lave noget, og det skal være din motivation. Der ligger nemlig "kun" tilfredsstillelse", harmoni, og ikke de store wauw oplevelser. Så hvis du kan "nøjes" med at være tilfreds, så er det en dejlig tid at gå i gang.
• Økonomi •
Tja. Der ligger ikke noget til hinder for at du ikke kan, men der ligger heller ikke nogen grund til at skulle - lige nu i hvert fald. Du kan trygt indgå aftaler, som vedrører økonomi. Du skal bare ikke forvente det store afkast, hvis det er en investering.
• Følelser •
Der er harmoni på alle planer. Der er ikke nogen bump på vejen, der er heller ikke lyserøde skyer. En meget tilfreds tilstand, hvor man ikke bør ønske sig mere, eller mindre. Har man tanker om at finde kærligheden, så bliver man glædelig overrasket.
• Kreativitet •
Der er opstået en god tilfredsstillelse. Du kan roligt gå i sving med nyt, men du kan også vælge at kigge på det som du allerede har skabt. Står du og vil i nye retninger, så vil det være svært at skille sig ud. Du holder dig nemlig nok til det velkendte og trygge.