8 Sværd (Indblanding) *Prøvelse* ● Beskrivelse
Prins: Mikail
Astrologi: Jupiter i Tvillingen, 1. dekan (22. maj - 31. maj)
- 1. Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)!
- Instinkt: Rastløshed og indre forstyrrelse (overtænkning)
- Formål: Indsigt i de store sammenhænge (relativitet i rum og tid).
Livets træ: Hod / Pragt
- Hod er herlighed. Det er hvordan du når dine mål, og hvilke skridt du skal tage for at komme dertil. Overvindelsen af problemer og forhindringer får man her, og det hjælper dig med at forstå, hvad der skal til for at nå de mål, du sætter for dig selv.
Handling: Luft / Intellektuelt
Optimale tidspunkt: Solopgang
Årstid: Efterår
Farve: Blå
Tid: 8 uger til 8 måneder
Quick Fix (Ja/Nej): Kan ikke besvares
Når et prøvelses kort trækkes, uanset om det er for en selv eller for en klient, så anbefaler jeg på det kraftigste at tillægskort tækkes. Hvis man så trækker yderligere et prøvelses kort, så må man blive ved til et positivt resultats-kort kommer.
Alle kort, der trækkes, repræsenterer et forløb, så hvis der er flere prøvelser er det dét forløb, man kommer igennem - før man når ud på den anden side. Selvom modtageren måske ikke er i stand til at opfange det positive (endnu), så vil beskeden ligge underliggende i vedkommendes hukommelse, og komme frem når de, eller en selv, er klar!
Generel betydning:
Det fortæller ofte problemer med udholdenhed, manglende evne til at træffe beslutninger, manglende koncentration omkring vigtige detaljer og “bare” generel forstyrrelse.
En periode, hvor intet går helt, som man ønsker det. Værst kan det betyde en vanskelig periode, hvor der kan komme alvorlig skade på vores materielle miljø, vores følelsesmæssige balance og vores generelle følelse af velvære.
Man skal først prøve at isolere kilden til problemet. Hvis det er en indre ubalance, så vil du se kort som 7 Bægere, 7 Sværd eller 10 Stokke. Hvis det er en ydre kraft, der skaber problemer, så er der større sandsynlighed for, at man ser Tårnet, 9 Sværd eller Dommen.
Løsningen på denne indflydelse er mere enkel, end man måske lige umiddelbart forestiller sig - hvis man giver sig selv en hård tid, så accepter det, der sker, og slip projektet i en kort periode, udsæt beslutninger - kort sagt stop med at banke hovedet mod væggen! Nogle gange forværres denne form for indblanding af astrologiske eller månefaser - så lad der gå syv dage, hvor man laver ting, der gør en godt, flyder let, og som hjælper til at hvile. Kom så tilbage og tag fat i den oprindelige sag - igen.
Hvis indblandingen kommer fra en ekstern kilde, så skal man trække sig selv tilbage fra kilden, og igen, hvil og gøre de ting, man gerne vil. Vend tilbage til problemet, der har forårsaget problemet.
Hvis man har tiltrukket sig uvelkommen opmærksomhed fra nogen, og man ikke gør noget som helst for at give næring til deres ondskab, så skal man fjerne sig selv som skydeskive. Der kan ikke komme noget godt ud af at engagere sig i denne type situation, og ofte, når en persons kugler ikke længere rammer målet, vil de finde en anden at rette deres skyts mod - der er ikke noget mere irriterende end nogen der fuldstændig ignorerer en
Forvirring. Indblanding. Tvinger sig selv til at tage beslutninger. Over analysering.
Åndeligt:
Man skal ikke skal lade sig begrænse. Man kan føle sig magtesløs, og vise sig som at føle sig fanget i livet eller begrænset til en religion eller åndelig vej. Dette er dog kun et spørgsmål om ens egen opfattelse af det som foregår. Man kan altid vælge at ændre sin retning, når man vil, hvis man vil. Magten er i egne hænder.
Helbredet:
En indikation af den mentale sundhed og angstlidelser såsom PTSD, agorafobi, depression eller panikanfald. Det er også kortet for større vægttab, så hvis man prøver at tabe sig, er det meget velkomment
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
kan fordærve maden. Det samme gælder her. Noget, eller nogen har plantet en tanke hos dig. Nogle, måske endda dig selv, mener at der bør rykkes, at der skal ske noget. Du kan ikke finde start på spillepladen, og det er fordi du slet ikke har overblik, eller måske lysten helt endnu til at gå i gang. Vent til der kommer ro på.
• Økonomi •
Mulighederne er nok mange, og hvilken skal du mon tage. Du har nok allerede spurgt her og der, og alligevel er du usikker. Der sker for meget. Du kan ikke tænke klart, og derfor bør du lægge det til side, og vente på klarhed.
• Følelser •
Du ved ikke helt hvad der foregår, og du har svært ved at finde rundt i alle de informationer du finder, eller modtager. Det gælder om at slukke for hovedet, og tænde for hjertet. Kun ved at kigge, søge indad finder du overblikket, og svaret.
• Kreativitet •
Tankerne fylder alt for meget, og alle den input du får udefra blokerer for din kreativitet. Du vil ende forvirret og i vildrede. Lige her bør du kun lytte til dig selv, og tage det som kommer først til dig.