8 Bægere (Træghed) *Prøvelse* ● Beskrivelse

Prins: Gabriel

Astrologi: Saturn i Fisken 1. dekan (19. feb. - 29. feb.)

  • 1. Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)!
  • Instinkt: Midlertidig succes, men uden større resultat. Ting mister værdi, så snart de er vundet. Søger konstant efter værdier.
  • Formål: Det er på tide, du kigger på dig selv, sætter nogle grænser og siger "Nej". Det kan være et gammelt adfærdsmønster altid at rette kærligheden mod mennesker, fra hvem intet kommer til gengæld. Det kan være et tegn, som indikerer din frygt for at acceptere kærlighed.

Livets træ: Hod  / Pragt

  • Hod er herlighed. Det er hvordan du når dine mål, og hvilke skridt du skal tage for at komme dertil. Overvindelsen af problemer og forhindringer får man her, og det hjælper dig med at forstå, hvad der skal til for at nå de mål, du sætter for dig selv.

 

Handling: Følelser

Optimale tidspunkt: Solopgang

Årstid: Sommer

Farve: Rød

Tid: 8 uger til 8 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej


Når et prøvelses kort trækkes, uanset om det er for en selv eller for en klient, så anbefaler jeg på det kraftigste at tillægskort tækkes. Hvis man så trækker yderligere et prøvelses kort, så må man blive ved til et positivt resultats-kort kommer. 

Alle kort, der trækkes, repræsenterer et forløb, så hvis der er flere prøvelser er det dét forløb, man kommer igennem - før man når ud på den anden side. Selvom modtageren måske ikke er i stand til at opfange det positive (endnu), så vil beskeden ligge underliggende i vedkommendes hukommelse, og komme frem når de, eller en selv, er klar!

Generel betydning:

Energien stagnerer nu; der er ingen fornyelse, ingen rensende flow. I stedet er der apati og skuffelse. Hvis denne tilstand får lov til at fortsætte, vil det afspejle sig negativt i dagligdagen og forårsage forstyrrelser på den hjemlige og materielle front. Man skal opgive fortiden, forlade den nuværende situation, beslutte sig for at åbne sine øjne for kommende forandringer.

Man er træt og ude af stand til at skabe mere energi - f.eks. i eller lige efter perioder med dårligt helbred. Det kan også fremprovokeres, hvor der er alvorlig følelsesmæssig udfordring. En advarsel om at tage hensyn til det, der blokerer energien, og forsøg at skabe nogle åbne kanaler for at få tingene til at bevæge sig i positiv retning igen.

Den slags forhold, hvor man konsekvent giver for meget og modtager meget lidt tilbage til gengæld. Hvis man ofte finder sig selv i sådan en situation, er det værd at lave en grundig vurdering af forholdene i ens liv og prøve at finde ud af, om nogen har en negativ påvirkning på en. Hvis der er, så tag skridtet til at begynde at sige nej. Hold bedre kontakt med ens egne behov og drømme, og vær mindre opmærksom på andres, især hvis man føler, man får meget lidt tilbage fra disse personer.

Husk – man fortjener at modtage fra andre præcis, hvad man er parate til at give til sig selv. Så hvis man giver sig selv negativ opmærksomhed, hvorfor skulle andre gøre det anderledes? Men på den anden side, hvis man behandler sig selv med kærlighed og respekt, så har man fuldt ud ret til at forvente det samme af dem omkring os.

Hvis man er i et forhold, kan det betyde, at enten en selv eller ens partner lige har brudt forholdet, eller at man har forladt et dårligt forhold. Man kan have været så træt af forholdet, at man føler, at der ikke var andre muligheder end at gå.

Problemer omkring brud kan give skænderier i forholdet. Som single kan det betyde ensomhed eller at være uden interesse i at komme ind i et nyt forhold. Tegn på, at problemer med at blive forladt, måske på grund af et dårligt tidligere forhold eller forladt af en forælder, kan forhindre en i at tro på kærligheden eller stole på mennesker, man er i forhold til.


Håbløshed. Ligegyldighed. Glædesløs. Træthed. Drænet.

Åndeligt:

Man kan finde på at kaste sig ud i en masse sjæle søgning. Man kan finde sig selv i at opgive gamle åndelige overbevisninger i sin søgen efter sin egen spirituelle vej.

Helbredet:

Måske bruger man for meget tid på at dvæle ved de negative ting i livet, og det kan få en negativ indvirkning på helbredet. Prøv at flytte fokus, da et positivt syn kan hjælpe helbredet med at blive bedre. En ferie kan gøre godt og give et tiltrængt løft.

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Du er da kørt træt i det. Godt og grundigt træt ... Læg det fra dig, og beskæftig dig med noget helt andet. Måske kommer lysten tilbage, eller også må det ende som et skuffeprojekt, eller du må finde andre der kan færdiggøre.

• Økonomi •

Det virker som sidste udkald. Nu har du nok prøvet det meste, og nu, eller den her situation er den sidste du orker. Du har ikke nogen god udstråling, eller indstilling, så vent du hellere til en bedre dag, eller når du har fået det på behørig afstand. Nye muligheder VIL komme.

• Følelser •

Du har intet at give. Du er drænet, og skal lige have en følelse-pause. Du har måske endda de der tanker "Der sker bare aldrig noget godt". Du har ikke gravet dig helt ned, men du er bare ikke klar, eller har plads til følelser. Måske har du forsøgt for længe, og nu givet op. De søde følelser skal nok vende tilbage.

• Kreativitet •

Du skal lægge dine tusser, pensler eller papirklip tilside. Din kreativitet er i bund, og du kan kun komme op igen, når du bliver glad, og tilfreds med det du laver.