7 Stokke (Tapperhed) ● Beskrivelse

Prins: Raphael

Astrologi: Mars i Løven, 3. dekan (13. aug. - 23. aug.)

  • 3. Dekan er slutningen, enden på en periode, og ting enten afsluttes (10er kortene), eller et overblik kræves (4er kortene), eller projektet gives videre ... (7er kortene).
  • Instinkt: Karakter fra hengivenhed til heltemod (hensynsløs adfærd, overgå sig selv, evnen til fornyelse).
  • Formål: Modstå omverdenen. Stå på egne ben.

Livets træ: Netzach  / Sejr

  • Netzach er Guds evighed og endeløse udholdenhed. Denne Sephira hjælper os til at forstå, hvad der foregår i verden, og fortæller os, at vi skal se dybere ind i tingene. Det vi ser på overfladen er ikke altid, hvordan virkeligheden er.

 

Handling: Intuition/Kreativitet/Spiritualitet

Optimale tidspunkt: Middag

Årstid: Forår

Farve: Gul

Tid: 7 uger til 7 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej

Generel betydning:

'Mærk frygten og gør det alligevel'. Det er et kort om at møde krævende og formidable situationer i livet, og have modet til at være tro mod sine egne ønsker, ambitioner og behov.

Livet er fyldt med udfordringer. Og nogle gange har man svært ved at gribe øjeblikket, gribe muligheder og leve livet fuldt ud. Man står over for en af de betydningsfulde begivenheder i livet, og man rådes til at tro på sig selv, modet i begge sine hænder og gå fremad.

Det vil ikke kun gælde svære ting – det kan også fortælle, at der er mulighed for at få sin vildeste drøm til at gå i opfyldelse, hvis bare man vil kaste al forsigtighed til side.

Man vil sikkert også føle sig en smule betænkelig. Lad ikke forsigtigheden dæmpe entusiasmen. Fortsæt! Kæmp for det man vil. Hvis man gør det, har man en god chance for at få det.

Bekymring (på dybeste niveau) omkring etikken i det virkelige liv. Når man befinder sig i en situation, hvor man er tvunget til at kæmpe for det, man tror på. Er man tilbageholdende med at tage kampen op, vil man føle sig tvunget til at stå frem og blive vurderet. Denne tilstand viser sig, hvis kortet Dommen eller Retfærdighed vises. Ofte, hvis man taler godt for egen “frifindelse”, vil man opnå store fremskridt i på egen åndelige rejse.

Husk - der er intet mod uden frygt. Hvis man ikke føler sig bange, er mod ikke påkrævet!


Hurtig. Travl. Energisk. Modig. Nyskabende.

Åndeligt:

Man skal måske forsvare sin åndelige overbevisning, da nogen kan udfordre ens åndelige overbevisning, ved at sætte spørgsmålstegn ved ens moral eller forsøge at latterliggøre eller chikanere den. Man har ret til sin tro, så tillad ikke andre at prøve at fjerne det.

 

Helbredet:

Man skal kæmpe for at overvinde en sygdom eller skade. Det kan osse betyde sygdom eller tilstand, som man bliver nødt til at arbejde hårdt for at holde under kontrol. Det er ekstremt udfordrende, men man er drevet, og man kan gøre det.

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Du har, eller skal måske til at udrette noget, som langt de fleste vil gå en stor bue udenom. Din fordybelse. Dit mod vil her blive belønnet. Folk vil efterfølgende opfatte, se dig i et ganske andet lys.

• Økonomi •

Nye investeringer eller aftaler kan du, hvis du fornemmer, at det er virkelig dig - godt indgå. Du er i denne situation ikke bange for det nye, og det er hvad der skal til.

• Følelser •

Uha. det kan være noget grænseoverskridende, måske endda med frygten bidende i måsen. Du skal hverken lade sig kue af frygten, eller ikke krydse grænser. Selvom det hele måske er nyt for dig, så vil det bestemt lønne sig at turde.

• Kreativitet •

Du er ikke ligeglad med hvad andre mener, men du lader dig heller ikke nedgøre. Du ved godt hvad der er rigtigt for dig, og det er lige hvad der er pointen her. Du skal stå fast, og du skal give dig selv lov til at komme til udtryk.