6 Stokke (Sejr) ● Beskrivelse
Prins: Raphael
Astrologi: Jupiter i Løven, 2. dekan (2. aug. - 12. aug.)
- 2. Dekan, nu begynder skabelsen af projektet, hvad det end måtte være, og man begynder at se der sker fremgang (3er kortene). Meget "bygges" op her (6er og 9er kortene)
- Instinkt: Selvbetydning, følelsesmæssig overflod og personlig tilbedelse.
- Formål: Glæde, optimisme, kæmpe for at vinde. Den ultimative sejr.
Livets træ: Tiphereth / Skønhed
- Tiphereth er handlingen ved at give og modtage. I sidste ende er Tiphereth barmhjertighedens utrolige evner. Kærlig venlighed omfavner ønsket om retfærdighed og straf, men hjælper os i stedet med at bruge begge dele til at udvise en mere dæmpet tilgang til tingene (adfærd).
Handling: Intuition/Kreativitet/Spiritualitet
Optimale tidspunkt: Middag
Årstid: Forår
Farve: Gul
Tid: 6 uger til 6 måneder
Quick Fix (Ja/Nej): Ja
Generel betydning:
Kamp, konkurrence og sejr. Det gælder områder af livet, hvor man føler, at man har kæmpet meget hårdt for at nå sine mål. Det kan gælde ethvert område af livet, hvor man har været nødt til hårdt at fastholde sin position.
Det kan betyde, at man har bestået gennem hård “træning”. Det kunne være åndelig udvikling efter en periode med prøvelser; at man har formået at etablere stabile og harmoniske relationer gennem hårdt arbejde og omsorg; at det endelig er lykkedes en at få sin bank saldo til at stå i grøn efter meget besvær, måske pga. overforbrug!
Man har opnået både et balancepunkt og et øjebliks ophøjelse, hvor man føler sig berettiget stolt af sig selv, eller bare lidt overvældet af endelig at få et gennembrud til held.
Der vil altid have været kamp. Man vil have stræbt - nogle gange mod frustrerende uhjælpsomme påvirkninger - for at forstå sine drømme, sine håb, sine ambitioner, sine behov. Der vil nogle gange have været smerte eller forvirring som følge af den kamp. Men nu kan man slappe lidt af og nyde frugterne af sit arbejde.
Rolig tankegang. Godt humør. Klar og balanceret intuition. Kontrol over situationen.
Åndeligt:
Man er en, andre leder efter få at vejledning. Hjælp dem, som kan hjælpes, da man har de krævede lederegenskaber i overflod. Sørg for, at man stadig får tid til sin egen igangværende åndelige rejse. Lad ikke opmærksomheden gå til hovedet.
Helbredet:
Et godt helbred eller en sejr over sygdom eller have succes med at bekæmpe en sygdom. Det kan også betyde en vellykket tilbagevenden til sport efter en skade.
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
Du har ikke travlt, men kan godt mærke at du skal ... et eller andet. Det meste foregår inden i dig, og du skal nu til at handle, eller lade være , på netop det som du fornemmer, eller føler. Vær ikke nervøs, det er helt rigtigt.
• Økonomi •
Hvad du troede var en umulighed, gjorde at du har haft lagt ekstra indsats i noget. Din indsats, og din egen forudsigelse vil belønne dig for din vedholdenhed, omkring at stole på sig selv. Så handler du ud fra din intuition.
• Følelser •
Der er ikke meget andet at sige, at dine følelser er helt på sin plads, og du kan måske mærke at du har rykket dig - meget. Hvad du føler er nok en ro, og al angst er, eller burde være væk nu. Stol du blot på dig selv og din første indskydelse.
• Kreativitet •
Du har vendt og drejet dig omkring dig selv i længere tid. Du har måske følt at du svømmede mod strømmen. Nu er tiden kommet, og nu vil du endelig opdage at din kamp ikke har været forgæves. Det hele sker inden i dig. Du går fra at skulle "overleve", til at kunne "leve".