5 Stokke (Stræben) *Prøvelse* ● Beskrivelse

Prins: Raphael

Astrologi: Saturn i Løven, 1. dekan (23. jul. - 1. aug.)

  • 1. Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)!
  • Instinkt: Udfordrende, stresset, impulsiv.
  • Formål: Lindre stress (for det meste på grund af kontroverser). Håndtere og afslutte konflikter.

Livets træ: Geburah  / Styrke

  • Geburah er relateret til følelser. Det symboliserer dog også domme og begrænsninger. Fejl skal rettes ved at ændre. Ændringen skal kunne ses udefra, og ikke kun mærkes hos os selv. (Denne Sephira siges at være Guds straf for ondskab i verden på grund af vi ikke følger hans love)

 

Handling: Intuition/Kreativitet/Spiritualitet

Optimale tidspunkt: Middag

Årstid: Forår

Farve: Gul

Tid: 5 uger til 5 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej


Når et prøvelses kort trækkes, uanset om det er for en selv eller for en klient, så anbefaler jeg på det kraftigste at tillægskort tækkes. Hvis man så trækker yderligere et prøvelses kort, så må man blive ved til et positivt resultats-kort kommer. 

Alle kort, der trækkes, repræsenterer et forløb, så hvis der er flere prøvelser er det dét forløb, man kommer igennem - før man når ud på den anden side. Selvom modtageren måske ikke er i stand til at opfange det positive (endnu), så vil beskeden ligge underliggende i vedkommendes hukommelse, og komme frem når de, eller en selv, er klar!

Generel betydning:

Skænderier, konflikter og uenighed. Der er sjældent noget af værdi at hente ved den disharmoni, som ligger her - faktisk vil det ofte tyde på bitterhed og argumentation for argumentets skyld.

Det vil ofte dukke op, når nogen er utilfreds med en arbejdssituation - der er måske et sammenstød med en anden; eller måske er den enkelte utilfreds med arbejdsmetoden. I denne situation er der ofte en tendens til tab af kontrol, som kan føre til yderligere problemer.

Når man er i indre konflikt – oftest om noget, man anser for at være umoralsk. Det er sandsynligvis det mest typiske problem. For eksempel, hvis man har hoppet over, hvor gærdet er lavest, og nu er man urolig over samvittighedens stemme.

I det tilfælde er man nødt til at rette op på det, man mener, man har gjort forkert - eller helt undladt at gøre. Vil man ikke få fred, før man har ordnet det. Man mindes om de etiske overvejelser, som ligger i Stokkene.


Stilstand. Manglende motivation. Træthed. Tung.

Åndeligt:

Man oplever en spirituel konflikt, der forplumrer evnen til at se vejen. Hvis man forsøger at udvikle sin intuitive side, kan man finde det svært at lægge sit ego og de negative stemmer der afskrækker, til side. Man skal først finde harmoni i sig selv.

 

Helbredet:

At kæmpe med, eller med succes at have bekæmpet en sygdom. En indikation af, at man skal reducere sit adrenalin- og stressniveau, eller man efterlades til stressrelaterede sygdomme som forhøjet blodtryk. Skader påtaget under dyrkning af aggressiv sport eller kampsport.

 

 

 

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Du skal nok ikke starte på noget nu. Du er ikke motiveret, eller det vil sige, at du gerne vil, men mangler det store overblik.

• Økonomi •

Du ved ikke helt hvor du skal starte, og det vil måske være godt at få input. Find nogen at tale med.

• Følelser •

Du ved, at noget skal ske, hvis tingene skal ændres, men du har hverken idéen eller overskuddet til ændringer. Hvis du bare kan ændre en lille smule, så vil overblik og interesse komme tilbage.

• Kreativitet •

Det er opstået en blokering, og den løser sig ikke nemt. Blokeringen ligger dybt gemt indeni, og det eneste du kan gøre er, at træde et skridt tilbage og prøve at finde en anden vej at "angribe" tingene på. Måske føler du dig idé forladt.