5 Mønter (Pinsel) *Prøvelse* ● Beskrivelse

Prins: Uriel

Astrologi: Merkur i Tyren, 1. dekan (21. apr. - 30. apr.)

  • 1. Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)!
  • Instinkt: Omstillingsparat.
  • Formål: Bruger erfaring fra tidligere kriser. Løse kriser.

Livets træ: Geburah  / Styrke

  • Geburah er relateret til følelser. Det symboliserer dog også domme og begrænsninger. Fejl skal rettes ved at ændre. Ændringen skal kunne ses udefra, og ikke kun mærkes hos os selv.(Denne Sephira siges at være Guds straf for ondskab i verden på grund af vi ikke følger hans love)

 

Handling: Jord / Praktisk / Materielt

Optimale tidspunkt: Midnat

Årstid: Vinter

Farve: Grøn

Tid: 5 uger til 5 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej


Når et prøvelses kort trækkes, uanset om det er for en selv eller for en klient, så anbefaler jeg på det kraftigste at tillægskort tækkes. Hvis man så trækker yderligere et prøvelses kort, så må man blive ved til et positivt resultats-kort kommer.

Alle kort, der trækkes, repræsenterer et forløb, så hvis der er flere prøvelser er det dét forløb, man kommer igennem - før man når ud på den anden side. Selvom modtageren måske ikke er i stand til at opfange det positive (endnu), så vil beskeden ligge underliggende i vedkommendes hukommelse, og komme frem når de, eller en selv, er klar!

Generel betydning:

Det ser ud til at kunne være økonomiske, materielle eller hjemlige problemer i horisonten. Noget udgør en trussel mod den generelle sikkerhed. Det kan være en uventet udgift, problemer på arbejdet eller måske endda en forstyrrelse i dit familieliv.

Der vil altid være noget at bekymre sig om her, men der er én vigtig ting at huske på - uanset hvad der forårsager problemet, er det meget mere en trussel, end det er en realitet. At bekymre sig om det gør det måske værre, end det behøver at være!

Det handler om øjeblikkets følelser. Man ser på fremtiden, og man ser noget ubehageligt forude, og så sidder man og bekymrer sig om det. Prøv at huske – det man sætter sin opmærksomhed på, vokser. Så hvis man bekymrer sig om sit underskud på kontoen, bliver den større! Hvis man har gjort hvad man kunne, så kan man ikke gøre mere - og derfor må man prøve at lægge tingene fra sig!

Nogle gange går man igennem en fase i livet, hvor man føler, at uanset hvad der kommer, så er det bundet til at blive undermineret og formørket af negativitet og tristhed, og at man ikke kan undgå at blive skuffet. Men bare ved at have det synspunkt inviterer man negativitet ind, for at føje til de virkelige problemer, man allerede har.

Det er ikke nemt at acceptere, være positiv og tillidsfuld, når livet disker op med en turbulent tid – men at acceptere, det er man nødt til hvis man ikke vil forværre tingene!


Overdreven tankegang. Spekulationer. Negativ tænkning. Hovedpine.

Åndeligt:

Man går gennem en hård tid åndeligt og føler, at verden er imod en, eller at man har haft oplevet uheld. Ræk ud og tag imod den hjælp, der er tilgængelig, for at komme igennem denne tid. Husk, at det ofte er vores strabadser, der viser vores styrker, så omfavn alle lektioner, der er at lære, og vid, at denne periode af livet ikke vil vare evigt!

Helbredet:

En periode med sygdom eller helbredsproblemer. Disse helbredsproblemer kan være forårsaget af andre faktorer i ens liv. For eksempel, hvis man har en hård tid økonomisk, kan man opleve, at man får stressrelaterede sygdomme eller bare bliver udkørt ved bekymringen over det. Hvis man kæmper med modgang i livet, er det vigtigt at prøve at passe på sig selv i forhold til helbredet. Så prøv at bruge et par øjeblikke hver dag på at meditere.

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Kommer tid, kommer råd. Der er ikke de mest optimale betingelser lige nu. Vent lidt

• Økonomi •

Du skal lige kigge dine bankkonti igennem. Økonomien er stram, og det er ikke tid til nye investeringer. Måske er det slet ikke så slemt endda.

• Følelser •

Man kan planlægge nok så meget, men det er bare ikke altid, at det går som man havde ønsket. Det betyder ikke at det er slået fejl. Det betyder, at du blot skal gribe tingene an på en anden måde.

• Kreativitet •

Der er ikke meget kreativitet her. Der er langt mere fokus på alt det du mener du ikke kan. Måske skal du skrue ned for dine forventninger, og lade dem vokse i takt med udviklingen.