5 Bægere (Skuffelse) *Prøvelse* ● Beskrivelse

Prins: Gabriel

Astrologi: Mars i Skorpionen 1. dekan (24. okt. - 2. nov.)

  • 1. Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)!
  • Instinkt: Erkendelse, og adskillelse som konsekvens.
  • Formål: For høje forventninger til omverden, eller et eller andet sted dybt inde i dig lurer frygten for en eller anden skuffelse. Nu er et godt tidspunkt at lære af situationen.

Livets træ: Geburah  / Styrke

  • Geburah er relateret til følelser. Det symboliserer dog også domme og begrænsninger. Fejl skal rettes ved at ændre. Ændringen skal kunne ses udefra, og ikke kun mærkes hos os selv. (Denne Sephira siges at være Guds straf for ondskab i verden på grund af vi ikke følger hans love)

 

Handling: Følelser

Optimale tidspunkt: Solopgang

Årstid: Sommer

Farve: Rød

Tid: 5 uger til 5 måneder

Quick Fix (Ja/Nej): Nej


Når et prøvelses kort trækkes, uanset om det er for en selv eller for en klient, så anbefaler jeg på det kraftigste at tillægskort tækkes. Hvis man så trækker yderligere et prøvelseskort, så må man blive ved til et positivt resultats-kort kommer. 

Alle kort, der trækkes, repræsenterer et forløb, så hvis der er flere prøvelser er det dét forløb, man kommer igennem - før man når ud på den anden side. Selvom modtageren måske ikke er i stand til at opfange det positive (endnu), så vil beskeden ligge underliggende i vedkommendes hukommelse, og komme frem når de, eller en selv, er klar!

Generel betydning:

Ingen har det for godt, når dette kort dukker op. Det betyder næsten altid, at nogen et eller andet sted vil få os til at føle os svigtet eller triste over noget. Og ofte, når det sker, kan man ende med at gøre det svært for sig selv.

Der er én vigtig ting at overveje, når man bliver skuffet – det er en følelse man får, fordi den forventning, man havde, ikke blev opfyldt, hverken fra sig selv eller fra en anden. Tag et godt kig på de forventninger man satte op. Er de urealistiske? Passer de til de evner og egenskaber hos den person, man holder af? Eller forventer man for meget - det er en holdning, man har en tendens til at bruge på en ondskabsfuld måde overfor sig selv. Forventer man mere, end man har ret til? Forventer man ting, som den pågældende - en selv eller en anden - simpelthen ikke er i stand til at levere? Hvis svaret er ja, er på noget af ovenstående, så hold op. Skuffelsen vil forsvinde, hvis man ændrer sine forventninger..

Enten har man bevidst undgået at løse en gammel udfordring, eller osse er der en forventning til at man bliver skuffet igen. Hvis man ikke kan finde ud af, hvor problemet ligger, er der ikke meget andet at gøre end at acceptere det uundgåelige at være i live, og i ethvert liv skal/vil der være udfordringer.

En ting, der altid er værd at huske på er, at de følelser, der opstår, når de opstår, ofte skræmmer en for at undgå at tage endnu en risiko, undgå at gøre en indsats, gemme os væk, hvor man ikke kan blive skuffet igen. Men hvis man giver efter for den slags følelser, forventer man osse at blive skuffet igen, korrekt?!

Man er overvældet af sorg eller fortvivlelse over et tidligere forhold, der ikke fungerede. Man kan føle det, som om "Den eneste ene" er sluppet ud mellem ens fingre og er uvidende om, at der findes andre potentielle partnere, da man er så fokuseret på sin følelse af tab. Man kan også blive opslugt af anger, fortrydelse eller skyldfølelse. Måske på grund af fejl man har gjort i et tidligere forhold. Hvis man ikke føler sig parat til dating, er det OK! Man bør dog på ingen måde isolere sig selv. Man skal forholde sig til nuet og forsøge at holde fokus på det som er omkring en. Hav et støttende netværk af relationer omkring, eller deltag i en støttegruppe, hvis man har brug for hjælp. Der er stadig kærlighed i fremtiden, selvom man ikke er helt klar til det lige nu.


Frygt for skuffelse. Lettere depression. Frygt for afvisning. Tilbageholdende.

Åndeligt:

Åndeligt holder man fast i følelser af dyb vrede, frustration eller harme. Som man siger, er det at holde fast i vrede som at drikke gift og forvente, at den anden person dør. Man er nødt til at tilgive dem, der har forurettet en, for ens egen skyld for at komme videre på sin åndelige vej. Overvej terapi eller energihealing for at hjælpe med at lægge disse følelser bag sig. Visualiser dem, der har såret en, komme for at undskylde for den smerte, de har forårsaget i fortiden, og bed universet om at hjælpe med at tilgive dem, tilgive sig selv og forløse den smerte, man har holdt fast i.

Helbredet:

Helbredsmæssigt betyder det, at den følelsesmæssige bagage forårsager psykiske problemer. Sorg eller tristhed, kan give depression og et behov for at isolere sig selv, hvilket kan give panikanfald i sociale situationer eller agorafobi. Prøv at komme ud i verden igen. Tag små skridt i starten, såsom en stille kop kaffe med en nær relation, og gradvist kan man vende tilbage til verden omkring sig. Hvis man har det svært, kan man med fordel tale med en professionel rådgiver.

Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).

Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.

• Praktisk •

Det er stadig på et tidligt stadie, men hvis du allerede fra start næsten ikke tør komme i gang pga. hvad man andre tænker osv. så skal du lære at andre ikke altid har samme ambition som dig, og det gør ikke dine ambitioner mindre værd.

• Økonomi •

Det vil betyde meget for dig, men du har ikke modet til at gå videre. Hvor der handles, der spildes, men der vindes også - og det er dét du skal lære.

• Følelser •

Du har prøvet afslag, og et knust hjerte. Du tror, at hvis du holder dig tilbage, så undgår du en afvisning. Du prøver at skåne dig selv, men så skader du dig selv mere, end det omvendte!

• Kreativitet •

Du skal turde blotte dit indre. Hvis du ikke er klar, så kan du bare vente lidt endnu. Du skal dog vide, at dette er en prøvelse på at bryde gamle dumme mønstre, og turde være "tro mod sig selv".