4 Bægere • LUKSUS
Du har trukket et redskabskort. Læs mere om "Redskabskort" her ...
VED TRÆK AF DAGS KORT • DAGENS TENDENSER
Jamen dog! Mon ikke bare du skal nyde dagen i fulde drag. Du har medvind, og du vil nok opdage at din flid og vedholdenhed begynder at lønne sig. En dejlig dag. Tag ikke ting for givet.
Områder
Læs under det område/er, som lægger sig op ad dit spørgsmål. Områder kan selvfølgelig overlappe hinanden. F.eks. hvis man føler (følelser) at der er noget man skal investere (økonomi) i.
• Praktisk •
Det kan være svært at gå i gang, men nu er tiden gunstig og god til begyndelser. Du har roen, og du har opbakning, og overskud. Udnyt energien, og kast dig over dit projekt.
• Økonomi •
Det er bedre at være sikker, end sidde slukøret tilbage. Du har sikkert allerede godt fat i finanserne, og alligevel søger du svar. Du kan godt, eller "du må godt".
• Følelser •
Luksus kan virke som et kort der oser lidt af "for meget af det gode". Det er det på en måde også, men hvis du bare husker at beholde dine futter godt plantet på jorden, så kan sagtnes lade dig rive med af dit hjerte. God fornøjelse 🙂 Husk kærlighed er en gave, som man ikke skal tage let på.
• Kreativitet •
Måske ender dit projekt mere i det lyserøde hjørne. Du er styret af dine følelser, og hvis dine intuitioner går i den retning, så gå gerne i gang, men hvis det er et mere maskulint idé - så arbejd lige lidt videre på detaljerne, inden du begynder af købe støbebeton.
Tidsperspektiv for kortet:
4 dage til 4 måneder