3 Mønter • ARBEJDE

Du har trukket et redskabskort. Læs mere om "Redskabskort" her ...

Områder

 

Læs under det område/er, som lægger sig op ad dit spørgsmål. Områder kan selvfølgelig overlappe hinanden. F.eks. hvis man føler (følelser) at der er noget man skal investere (økonomi) i.

• Praktisk •

Der er dømt samarbejde. Du sidder i en situation hvor det er vigtigt at du drager andre med ind. Det kan være svært hvis man helst selv vil, men der ligger jo altid en læreproces i redskabskortene, og lige dette kort er det ultimative samarbejdskort. Kan, og vil selv er ikke en mulighed her. Der skal knokles.

• Økonomi •

Det er ikke nu du skal ud og investere. Du skal i hvert fald have andre med på råd. Gem dine penge væk i dag. Hvad der går let, kommer med dette kort IKKE let tilbage!

• Følelser •

En lille krise. Ikke en af de store og voldsomme, men irriterende nok alligevel. Hvis du skal finde en løsning, så er professionel rådgivning en oplagt mulighed. Det er i hvert fald ikke noget du/I kan løse selv lige nu.

• Kreativitet •

Idéerne vælter ud af ærmet, men hvad nytter det hvis man hverken har kapital, eller kapacitet til at udføre dem! Du skulle tage og prøve, om der ikke er nogen i din tætte omgangskreds, som lige har et par gode råd - så du kan komme videre.

Tidsperspektiv for kortet:

3 dage til 3 måneder

Er der andet du vil spørge kortene om?

TILBAGE TIL "TRÆK ET TAROTKORT"