2 Mønter (Forandring) ● Beskrivelse
Prins: Uriel
Astrologi: Jupiter i Stenbukken, 1. dekan (22. dec. - 31. dec.)
- Dekan Ideén, følelsen, arbejdet, eller tanken er grundlagt, og man begynder så småt at starte op (2er kortene), eller måske skal der bruges lidt ekstra krafter (5er og 8er kortene)
- Instinkt: Udvikling, fortsætte. begyndelsen af et projekt
- Formål: Livet er i en konstant forandring, som giver dig mulighed for at vokse, udvide og udvide dig, og uendeligt berige dig. Hav tillid til transformationen.
Livets træ: Chokmah / Visdom
- Chokmah er Sephira for visdom. Det er evnen til at kigge dybt ind i virkelighedens naturlige og abstrakte begreber, der hjælper med at forstå de sandeste sandheder på et meget dybt niveau. Den bevidste kreative proces finder man i denne Sephirot.
Handling: Jord / Praktisk / Materielt
Optimale tidspunkt: Midnat
Årstid: Vinter
Farve: Grøn
Tid: 2 uger til 2 måneder
Quick Fix (Ja/Nej): Kan ikke besvares
Generel betydning:
Nødvendigheden af konstant forandring i livet, så man ikke stagnerer. Det betyder ofte et vendepunkt – et nyt job, et skift økonomisk, en flytning. Forandring. Konstante forandringer er naturlige, normale og positive.
Hver gang 2 Mønter dukker op, varsler den, at en ændring er blevet bydende nødvendig. Noget stagnerer, og kræver at blive fjernet og lavet om på.
Husk, at hvis man modsætter sig den forandring, som 2 Mønter kommer med, vil man opdage, at livet tvinger en til det alligevel - og så vil man mærke virkningerne fra enten kortet, Døden eller Tårnet.
Man kan meget ofte se, hvilket område af livet det gælder, ved at kigge på kortene, der omgiver det:
- Bægere, man skal se på sit følelsesliv.
- Mønter, at det enten er arbejds- eller økonomisk relateret.
- Sværd, en konflikt omkring de ændringer, man skal foretage, og kan pege på behovet for klar kommunikation.
- Stokke er mere knyttet til måden og viljen, man forsøger at bygge livet på.
- Den Store Arkana tyder på, at et indre, mere spirituelt område skal kigges på.
Mærkbare forandringer. Skift. Balance i handlinger.
Åndeligt:
Man forsøger at finde balance i alle områder af et, som giver muligheden for at blomstre og udvikle sig på sin åndelige vej. Man er osse klar over, at der er mere i livet end materiel rigdom, og man begynder at værdsætte det, en balanceret krop, sind og ånd giver.
Helbredet:
Husk at balancere arbejdslivet og privatlivet med behovet for sundhed. Sørg for at tage sig tid til at spise sundt og træne. Hvis man starter en ny sund kostplan og motionsvane, fortæller det, at man skal slappe lidt af med at presse på. Prøv ikke at putte for meget på, for tidligt.
Herunder finder du min tolkning (noget kogt ind).
Måske det kan give dig et praj om forståelse og retning inden for de 4 områder i livet.
• Praktisk •
Du kan vente dig store forandringer. Hvis du træffer dit valg, vil der opstå nye muligheder, og din tvivl vil vise sig at være tankespind. Dit valg ved at rykke nu, vil give dig mod til mere senere.
• Økonomi •
Har det været lidt svært? Det som før var svært at jonglere, det vil nu vise sig at være muligt - blot på en anden måde. Der kommer en løsning.
• Følelser •
Dit nye valg vil give dig nye retninger i livet. Det er ikke noget du før har set, eller oplevet, så vær parat til at prøve noget som er helt anderledes.
• Kreativitet •
Du bør måske tænke i andre baner. Ind imellem kan man godt sætte sit fokus lidt for fast på én retning. Kreativitet, visioner har du, men lad dem stadfæste sig helt, så du er helt sikker på at det er dét!


Du vil muligvis også synes om

7 Bægere (Fordærv) *Prøvelse* ● Beskrivelse
11. februar 2024
7 Mønter (Fiasko) *Prøvelse* ● Beskrivelse
14. februar 2024